Det er meget forskelligt hvordan man reagerer på graviditeten. Tankerne og følelserne omkring graviditeten kan også skifte mange gange undervejs, hvilket er helt normalt. Man kan komme i tvivl, blive usikker og bange. Er det nu det rigtige? Kan jeg finde ud af det? Hvad hvis nu der er noget galt?
Tal gerne med dine nærmeste eller din partner om dine tanker og følelser, det kan være at de kan genkende dem fra dem selv.
Drømme og ønsker om at stifte familie og få børn, skaber ofte nogle tanker og forestillinger allerede inden graviditeten. Når man har fået konstateret graviditeten, knytter man som gravid ofte et bånd til fosteret, derfor vil mange gravide allerede i 1. trimester opfatte det som et barn og ikke bare et foster. Derfor kan kvinder der mister, selv tidligt i graviditeten, opleve det som en stor sorg at miste det barn de var følelsesmæssigt knyttet til under graviditeten. Det skal dog ikke holde dig tilbage fra at knytte dig til barnet i maven, da dine fantasier og forestillinger om barnet i maven gør dit barn virkeligt og unikt. Så i tilfælde af at man mister, så er det ikke bare et barn der går til, men et helt unikt barn med en speciel personlighed, der er skabt af ens fantasier og fornemmelser for barnet i maven. Undersøgelser har vist at sorgen over at have mistet i graviditeten er lettere hvis man oplever det som et barn. Man kan således ikke sørge, hvis der ikke er nogen at sørge over og hvis man har knyttet sig til barnet under graviditeten, så er der et barn at sørge over og sige farvel til.
Under forberedelse til at blive gravid og under selve graviditeten, sker der en tilknytningsproces til barnet, hvilket indebære at man ændrer adfærd. Man tilegner sig viden om barnet. Man danner sig forestillinger af at være sammen med barnet. Man bekymre sig for om alt er som det skal være med barnet og man kan opleve en angst for at miste eller at barnet har misdannelser eller er sygt. Man beskytter barnet og er opmærksom på dets behov. Man kan have et øget behov for også at passe mere på sig selv. Det kan skabe tryghed at blive kontrolleret under graviditeten og ellers holde sig til de retningslinjer der er opstillet for gravide, så man ikke indtager ting der kan skade barnet eller udsætter sig selv for uhensigtsmæssige situationer. Således giver man ofte afkald på ting man måske ellers ville have gjort, forbi behovet for at beskytte barnet overskygger ens egne behov.
“Det tager ni måneder for et barn at vokse i livmoderen, men i psykologisk forstand tager det mindst lige så lang tid at skabe et forældrepar”
Margareta Brodén
Svensk psykolog
Mentalt tager det tid at blive følelsesmæssigt klar til at blive forældre og knytte sig til sit barn.
Ens tidligere erfaringer med nære relationer har ofte betydning for hvordan man tænker om det at være mor og tilknytningen til barnet.
Man kan tale om at der er 3 graviditeter der forløber samtidig:
Oplever man udfordringer undervejs i disse “3” graviditeter, kan det komplicere ens proces og gøre det sværere for en, både undervejs i graviditeten, men også med tilknytningen til barnet når det er født.
Alt dette kan lyde meget komplekst og det kan måske skræmme dig, at du “skal eller burde” gennemleve alle disse processer, men det er ikke formålet med denne forklaring. Det er mere for at give dig et billede af, at det at blive forældre er en stor omvæltning, som kræver tid og naturligt vil ændre på din måde at se og opleve verden på, hvilket er helt normalt. Samtidig er det normalt og helt naturligt at man vil opleve situationer som er fremmede for en, svært og ukontrollerbart. Hvorfor angst, bekymring og usikkerhed er naturlige elementer, hvor man ind i mellem har brug for støtte, råd og vejledning.
Nogle kvinder vil under graviditeten opleve en form for sorg over at blive adskilt fra det liv man tidligere har levet og over at miste den frihed man tidligere har haft.
Der opstår ofte en ny mental relation eller forbindelse mellem mormor-mor-barn for den gravide under graviditeten. Firkantet sagt, kan den inddeles i 3 dele:
Alle 3 dele er led i den nye identitet man er ved at skabe som mor. Derudover vil der ofte være nogle tanker og bekymringer som gravid i denne proces, som drejer sig om man er i stand til at holde barnet i live og få det til at udvikle sig som det skal. Dernæst om man som mor vil kunne åbne sig for barnet og give det kærlighed, om barnet vil elske en og om kærligheden vil føles naturlig og ægte. Som gravid kan man bekymre sig om man er i stand til at skabe et støttende netværk omkring sig, så man bliver i stand til at rumme barnet både fysisk og mentalt, og på den måde bliver i stand til at få opbygget en god relation til barnet. Relationen med den gravides egen mor bliver ofte revurderet i forhold til hvordan man selv ønsker at være mor. Hele denne proces skaber derfor ofte en ny identitet for den gravide og tilpasses således, så hun bliver i stand til at klare de nye opgaver moderskabet kræver.
Graviditeten, kan betegnes som en overgangsfase eller periode, som ofte er kendetegnet ved at der opstår nye tanker og værdier. Det kræver tid at bearbejde og få de nye tanker og værdier integreret i psyken, ens selvforståelse og identitet. Graviditeten er derfor også en foranderlig proces, som skaber personlig udvikling.
Som gravid er man endnu ikke mor, men man er heller ikke bare en kvinde, man er i et mellemstadie på vej ind i moderskabet. Dette mellemstadie, kan godt give en følelse af tomhed og forvirring af egen oplevelse af identitet, status og struktur i det nye liv som gravid. Alt dette kan skabe stærke følelser og sanseoplevelser, som kan give en øget bevidsthed, kreativitet og ikke mindst udvikling. Men alt dette kommer meget an på hvordan man opleveler og håndterer graviditeten.
Som førstegangsfødende er det fuldstændig ukendt land at være gravid, det tager derfor tid at finde ud af hvordan man skal forholde sig til de nye tanker og følelser, og hvordan man skal håndtere den nye situation.
Ofte vil den første fase af graviditeten være kendetegnet af at man er tilbagetrukket og adskilt fra omverdenen, hvilket giver tid og fordybelse i egne tanker og følelser relateret til graviditeten og de fysiske forandringer. Man har oftest opmærksomheden rettet indad og ikke i samme grad på omverdenen omkring en. Graviditetens første fase er ofte også forbundet med stor træthed og dermed også et større søvnbehov, hvilket bevirker at man ofte bliver mindre social.
Problemer med at holde koncentrationen og glemsomhed er almindeligt i første trimester. Ens evne til at tænke logisk og rationelt aftager, til gengæld øges ens evne til at tænke intuitivt, hvorfor ens fantasi og ubevidsthed kommer mere i spil. Sanserne ændrer sig også, så man ofte bliver mere følsom bl.a. mere lydfølsom, hvilket er en brugbar evne i forhold til at høre det nyfødte barns lyde. Samtidig bliver ens bevidsthedstilstand mere følsom og på dem måde bliver ens psykiske forsvar dårligere og man bliver mere let påvirkelig. Man kan opleve at man lettere bliver fyldt op eller overstimuleret, og derfor bliver mere følsom overfor stress. Man har større tendens til humørsvingninger og let til gråd. Det positive ved denne omstilling er at det øger ens sensualitet og sanseoplevelse af berøring, lyde, dufte og farver. Samtidig bliver man også mere nuanceret og mere bevidst om den følelsesmæssige kommunikation med andre, både i forhold til ens egne følelser, men også til andres.
Den store forandring der sker med en selv, kan for nogle være dejlig og befriende, hvor den hos andre skræmmer dem og giver dem en følelse af ikke at kunne genkende sig selv eller opleve det som et kontroltab. Denne forandring i identiteten er derfor ofte med til at man stiller sig selv spørgsmålet “Hvem er jeg?”. Man kommer i tanke om tidligere erindringer og måske gamle konflikter som er ubearbejdet.
Bevidstheden om barnet får en til at identificere sig med sin egen mor, men også barnet i maven. Det kan vække eksistentielle spørgsmål og tanker om livet og ikke mindst meningen med livet. Første trimester er derfor ofte domineret af ens egne tanker og følelser, og selve graviditeten og ikke så meget den ydre verden der omgiver en.
Det er ikke ualmindeligt at opleve følelser af sorg, frygt og vrede under graviditeten, også selvom graviditeten er planlagt. Man kan opleve at det er socialt uacceptabelt at give udtryk for sådanne følelser og tanker, da en graviditet ofte er forbundet med noget positivt, glæde og lykke. Når man bliver gravid, betyder det at man går ind i en ny livsfase og forlader en anden, hvilket kan betyde glæde, håb for fremtiden, meningsfuldhed, men også tab af frihed og bekymringer. Der kan opstå en masse tvivlsspørgsmål, om det fx er det rigtige tidspunkt eller den rigtige partner, hvad kommer der til at ske med arbejdet, kan økonomien holde til det osv.
I takt med at graviditeten bliver mere synlig, begynder omgivelserne også ofte at reagere på graviditeten med smil, kommentarer og spørgsmål. Man er ikke længere bare en person, man er gravid, hvilket tiltrækker sig en anden opmærksomhed. Er man glad for graviditeten, kan det føles rart med den opmærksomhed, men er man derimod usikker og ambivalent omkring graviditeten, kan det føles svært i sådanne situationer. Man kan føle sig forkert og unormal. Men i virkeligheden er det helt normalt at have blandede følelser omkring graviditeten. At være gravid kan både være dejligt, men bestemt også svært. Hvis man tillader sig selv at have forskellige følelser omkring det at være gravid, så bliver det langt nemmere at være i den proces der sker under graviditeten.
Hvis du er i tvivl eller usikker på om dine tanker, følelser eller kropslige fornemmelser er normale, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig. Jeg tilbyder også en ”Tidlig samtale”, hvor det er muligt at få italesat alle de tanker og bekymringer du måtte have. En Tidlig samtale kan både foregå fysisk, online eller over telefon – det er helt op til dig.