Jeg har gjort mig umage og skabt et helt nyt kognitivt gruppeforløb, som vil ruste dig og din partner til den kommende fødsel og forældreskab. Udover at lære en masse om hvad der sker under en fødsel og barsel, så får I også en masse psykologiske redskaber som kan styrke jer til at rumme de udfordringer og belastninger, som også er en del af det at blive forældre.
Jeg vil inddrage psykologiske redskaber fra kognitive terapi og vi vil bl.a. komme ind på håndtering af fødselsangst og depression, egenomsorg og mindfulness, psykisk håndtering af veer og udfordringer under fødslen.
Der er ”risiko” for at:
Graviditeten er starten på noget nyt. Så hvorfor ikke benytte chancen til at skabe nye muligheder og forandringer i dit liv. Du kan derfor se dette forløb som en mulighed for at arbejde med dig selv og din partner. Hvad drømmer I om og hvordan kan I skabe de bedste betingelser for et godt familieliv. Denne proces vil jeg gerne hjælpe jer med. I forløbet vil jeg derfor inddrage psykiske redskaber, jordemoderfaglig viden og personlige erfaringer til at støtte og guide jer på vej i processen.
Måske har du allerede sårbarhed med dig. Måske kæmper du med psykiske udfordringer i større eller mindre grad. Måske har du tendens til at bekymre dig, frygter fødslen eller det at blive mor. Det kan også være du bare ønsker at arbejde med dig selv og din personlige udvikling. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om forløbet kunne være noget for dig.
Forløbet er både henvendt til første- og flergangsfødende. Så har du erfaringer (gode, såvel som dårlige) fra tidligere graviditet, fødsel eller barsel, er det også noget vi kan tage fat på i forløbet.
250 kr. pr. gang pr. par.
Det er muligt at få tilskud fra Sygeforsikringen Danmark. De giver 50% af egenudgiften, dog maks. 150 kr. pr. lektion.
Stenstuegade 3, 4200 Slagelse (nærmere information følger).
10 gange á 2 timer. Forløbet henvender sig til gravide, men 4 gange inviteres partneren med til at deltage, så de også modtager relevant viden. Vi mødes hver mandag aften kl. 18.30-20.30 i et 10 ugers forløb på følgende datoer.
Hvis dette forløb kunne være noget for dig, så skriv en mail til mig.
Er du i tvivl om forløbet kunne være noget for dig eller ønsker du at høre mere, så skriv eller ring til mig, så tager vi en snak om det.