Jeg hedder Naja Skou, er 34 år og uddannet jordemoder. Jeg bor i Slagelse sammen med min mand Søren og vores to børn, Carl på 9 år og Clara på 5 år.
Jeg har tidligere arbejdet på fødegangen i Næstved og Slagelse. Jeg har som jordemoder i det offentlige system tænkt, at der manglede nogle flere tilbud til de gravide, hvilket har motiveret mig til at tage springet ud i at blive privat jordemoder.
Jeg brænder for at give dig og din partner en god og tryg graviditet, fødsel og barsel. Som person er jeg meget omsorgsfuld og anerkendende. Jeg vil derfor gøre mit bedste for at støtte og guide dig og din partner ud fra lige netop jeres behov.
Jeg interesserer mig meget for mental sundhed. Det er derfor noget der afspejles i mine ydelser, idet jeg mener det har stor betydning og er altafgørende for et velfungerende familieliv.
I min fritid holder jeg meget af at være sammen med min familie. Derudover er jeg også meget glad for at være fysisk aktiv, bl.a. i form af løb, svømning og windsurfing. Jeg har trænet hele mit liv, gennem begge mine graviditeter og efter mine to fødsler. Jeg lægger derfor stor vægt på vigtigheden i at få trænet kroppen, også når man er gravid og efter fødslen, hvorfor det har været vigtigt for mig at få skabt nogle muligheder og tilbud for at gravide kan komme i form til fødslen og efter fødslen.
2019-2021: Instruktør i “Træning i varmt vand for gravide” via FOF Syd- og Vestsjælland
2019-2021: Instruktør i “Hensynstagende træning i varmt vand” via FOF Syd- og Vestsjælland
2019-2020: Instruktør i “Træning og fødselsforberedelse” via FOF Syd- og Vestsjælland
2019-: Timelønnet jordemoder på Slagelse Sygehus.
2018-2019: Jordemoder på Slagelse Sygehus med fast konsultation i Slagelse. Inkl. undervisning i fødselsforberedelse.
2017-2018: Jordemoder på Næstved Sygehus med fast konsultation i Slagelse. Inkl. undervisning i fødselsforberedelse.
2016: Jordemoderassistent på fødegangen på Næstved Sygehus
2007 og 2011: Livredder i St. Heddinge og Nørresundby svømmehal
Netværk, uddannelse og kurser:
2021: Kursus i Efterfødselsmassage hos Nordlys med underviser Hannah Lind.
2021-: Studerende på Wattar Gruppens 4-årige kognitive psykoterapeutuddannelse.
2021: Wattar Gruppens 1-årige uddannelse i kognitiv terapi.
2020: Kursus i Massage til gravide hos Nordlys med underviser Hannah Lind.
2020: Deltagelse i workshoppen “Funktionel yoga: kernemuskulatur, bækkenbund og rectus diastase” af Elin Solheim, som er fysioterapeut med speciale indenfor genoptræning af mave og bækkenbund efter graviditet og fødsel.
2020: Kursus i Traumer, graviditet & fødsel hos Traumeklinikken.
2020: Oplært instruktør i babysvømning.
2019- : En del af et fagprofessionelt ammenetværk via Kompetencecenter for Amning.
2019: Kursus i “Motion og styrketræning til gravide” hos Kristian Bradsted, cand.scient i Idræt og Sundhed.
2019: Instruktørkursus i “Vandtræning for gravide” hos AquAcademy.
2019: Deltagelse i workshop for fagpersoner om forebyggelse af fødselssmerter og fødselsangst hos MamaProfylax.
2017: Professionsbachelor i Jordemoderkundskab, University College Nordjylland.
2016: Efteruddannelse i Obstetrisk Akupunktur hos Johanne Siegumfeldt, RAB registreret, traditionelt uddannet akupunktør & jordemoder.
2015: Mindfulness kursus hos Mindfulness Aalborg ved Ulla Vestergaard, certificeret mindfulness-instruktør.
2013: Kursus i CALMBIRTH® hos jordemoder Juliana Brennan fra Mamatoto Midwives i Melbourne, Australien.
2013: Deltagelse i kongressen “Human Rights in Childbirth” i Melbourne, Australien.