Bliv det perfekte fødeteam, fødselshjælper, partner

Bliv det perfekte fødeteam

Det er en rigtig god idé at forberede sig sammen med sin partner eller hvem, man nu har valgt, der skal med til fødslen.
Som partner kan det være rigtig hårdt at opleve ens kære have ondt, men selvom man som partner kan føle sig sat ud på et sidespor, så kan man i virkeligheden gøre rigtig meget under fødslen for at gøre fødslen lettere og mere behagelig for den fødende.

Derfor er det en rigtig god idé at have talt om, hvilke forventninger I hver især har til fødslen og til hinanden. Hvordan forestiller du dig at din partner kan støtte og hjælpe dig undervejs? Fx at holde i hånd, hjælpe til at holde fokus, have én at trække vejret sammen med, komme med kolde klude til panden og give massage.

Det kan godt være, at det lyder af ingenting, men det virker – én til at støtte, opmuntre og berolige. Og under fødslen er det meget mere betydningsfuldt, end man tror. ??‍♀️??

Jordemoderen er også en del af fødeteamet og vil undervejs hjælpe og guide jer både i forhold smertelindringsmetoder, gode hvile- og fødestillinger og hvordan partneren kan hjælpe.
Spørg hende endelig til råds undervejs. Hun vejleder jer og er med til at skabe tryghed gennem fødslen. Og tryghed øger oxytocin-flowet, som igen skaber gode sammentrækninger!

Related Posts